Bagning med mandelmel

Alle steder, hvor du bruger mel, kan du også bruge Mandelmel. Mandelmel opfører sig lidt anderledes end hvedemel, fordi det er fri for gluten. Gluten gør det muligt for gærbrødet at hæve, fordi gluten danner et netværk af små vægge, der holder luft og vanddamp indespærret i dejen. Gluten fungerer også som et bindemiddel i dejen og gør den lettere at arbejde med. I gærbrød kan du erstatte op til 20 procent af hvedemelet med Mandelmel, og du bør da øge væskemængden med ca. 10 %.

I andet bagværk kan du erstatte op til 100 % af hvedemelet med Mandelmel, men fordi mandelmelet har et så højt fiberindhold, vil det suge mere væske – op til dobbelt så meget som almindeligt mel. Du bør derfor reducere mængden af Mandelmel til 50-55 % af den oprindelige mængde hvedemel eller øge væskemængden i opskriften. Vær opmærksom på, at bagværk med 100 procent Mandelmel vil hænge dårligere sammen end bagværk med hvedemel. Et tip er at tilsætte et bindemiddel som FiberHusk eller johannesbrødkernemel – eller blive dygtig til at lave franske Macrons!