Lækker jordbær-tærte, der smager af sommer..!
Mazarinbund:
200 g marcipan
200 g smør
175 g Sukrin:1
4 æg
50 g fedtreduceret mandelmel
150 g chokolade
Creme:
250 g mascarpone
1 dl græsk yoghurt
4 spsk. SukrinMelis
Korn af 1/2 stang vanilje
Bland marcipan, smør og Sukrin:1. Tilsæt derefter æg og mel. Pisk det hele godt igennem, så du har en ensartet dej.
Hældes i en form og bages ved 175 grader i ca. 25-30 minutter.
Tages ud og køles helt ned.
Når kagebunden er helt kold, smeltes chokoladen og hældes over kagebunden i et fint lag.
Lad nu bunden stå til chokoladen er stivnet.
Bland mascarpone, græsk yoghurt, SukrinMelis og vaniljekorn.
Fordel cremen på tærtebunden, efter chokoladen er stivnet.
Fordel de halve jordbær ovenpå og drys evt. med hakkede mandler.