Amerikansk Apple Pie

Amerikansk Apple Pie

Den originale smag af USA er aldrig mere autentisk, end når der serveres Apple Pie.

Ingredienser

Tærtedej:
270 g mel
30 g Fiberfin (eller 30g ekstra mel)
75 g Sukrin Gold
1/4 tsk salt
200 g smør
5-6 spsk koldt vand

Fyld:
4 æbler
60 g Sukrin Gold
saft fra 1 citron
1/2 tsk revet muskatnød (valgfrit)
1/2 tsk kanel
1 tsk maizena
2 tsk smør

Instruktioner

Tærtedej:
Hæld mel, Sukrin Gold og salt i en skål. Smuldr smørret i, til dejen får en grov konsistens. Irør 5 spsk vand, så dejen bliver fugtig. Virker den tør, så irør en spsk vand mere.

Ælt dejen godt igennem med lidt mel. Del den i to og tryk den ene del ud i en tærteform – den skal godt op ad siderne – og den anden del ud på en stor tallerken. Dæk til med plastfolie og stil dejen i køleskabet i mindst en time (kan sagtens stå længere).

Fyld:
Skær æblerne ud i tynde skiver, efter du har fjernet kærnehusene. Læg skiverne i en skål og hæld citronsaften ud over dem. Rør Sukrin, muskat, kanel og maizena sammen i en skål og strø det over æblerne, mens du roder det godt sammen med fingrene.

Til sidst:
Forbag bunden ved 200 grader i 5-10 minutter. Fordel derefter æbleblandingen i tærteformen, tilsæt smørklatter og læg den anden halvdel af dejen ovenpå som et låg.

Bag den i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time. Tærten er færdig, når dejen er gyldenbrun, og æblerne syder og bobler.

Næringsindhold

Per 100 g kcal protein kulhydrat fedt fiber
220 3 18 14 3