Når jeg løber, mærker jeg mig selv meget tydeligt

Når jeg løber, mærker jeg mig selv meget tydeligt

Sofie Dengsøe er 21 år gammel og bor i en lille by i Jylland med sin lillesøster og sine forældre. Hun er en drengepige, sådan en med fart på og et behov for at bevæge sig meget.

Som yngre spillede Sofie Dengsøe en masse håndbold i både klub og til turneringer, men hun fik en skade, der gjorde, at hun måtte indstille karrieren, før den blev til noget. I tiden efter blev hun grebet af rastløshed.

”Heldigvis viste det sig, at jeg kunne løbe. Det gjorde jeg så. Ud på landevejen og ud i naturen. Hurtigt opdagede jeg en følelse, jeg ikke syntes, jeg kendte. De hormoner, der udskilles i hjernen, når man løber, virkede som terapi for både krop og sjæl. I hvert fald for mig,” fortæller hun, der her til foråret begynder i Forsvaret som værnepligtig soldat.

Med løbene fulgte en bevidsthed om sundhed på flere planer. Som det konkurrencemenneske, Sofie Dengsøe er, meldte hun sig til officielle løb, som hun trænede målrettet op til at opnå resultater i.

”Det gik op for mig, hvor meget kosten betyder, når man skal yde toppræstationer. Det var derfor naturligt, at jeg begyndte at interessere mig for at lave sund, moderne mad,” fortæller hun.

Læs mere…


Jeg gør det for mig og min mor

Jeg gør det for mig og min mor

Sofia Saidana har gjort det 'umulige'. Tabt 52 kilo og vundet sig selv tilbage. Samt fået 30.000 fans.

Når et barns værste frygt går i opfyldelse, bliver verden sort. Som det skete for Sofia Saidana, da hun var 15 år.

Det skulle man ellers ikke tro, når man sidder over for hende på en café i Valby. Hun ligner en, som skal til galla. Håret er sat op. Hendes smukke, mørkebrune øjne er forstærket med lange vipper og perfekt make-up. Som var der rullet en rød løber ud på denne grå, regnfulde formiddag i Københavns udkant.

Det burde der måske være. For i dag er Sofia Saidana som 27-årig endelig kommet ud af mørket og er godt på vej til en tilværelse med glæde, selvværd og planer om eget firma.

For tre år siden var hun klar til at forlade verden for egen kraft. For at blive genforenet med sin mor. I himlen.

Sofia Saidana er datter af en tunesisk mand og en dansk mor, hvis ægteskab ikke holdt længe. Moderen forlod faderen, da døtrene var små, og Sofia Saidana har ikke noget tæt forhold til ham i dag.

Barndommen blev et mareridt. Sofia Saidana udviklede en psykisk sygdom med tvangstanker og en neurose, der betød, at hun som lille var kronisk angst for at miste sin mor.

”Jeg var et meget besværligt barn. Jeg skreg, bare min mor gik i kælderen for at vaske tøj, fordi jeg var bange for, at jeg aldrig skulle se hende igen. I en periode måtte hun sidde i klasseværelset sammen med mig, for ellers kunne jeg ikke gå i skole. Når jeg var der alene, var jeg hele tiden bange, og jeg blev mobbet ud af skolen i 5. klasse,” fortæller hun.

Hun kom til børnepsykologer, men husker dem som forfærdelige. Hun var bange for, at de ville hende noget ondt.

”Så vidt jeg husker, skreg jeg altid. Ingen kunne holde mig ud. Allerede dengang,” siger hun og slå de sorte øjne ned.

Frygten forsvandt ikke, selv om moderen aldrig svigtede. Til gengæld forsvandt moderen. Sofia Saidanas værste frygt gik i opfyldelse, da moderen i 1998 fik konstateret kræft i hjernen og efter fire års kamp døde en pinefuld død.

Læs mere…


Musikfotograf med kogebogsdrømme

Musikfotograf med kogebogsdrømme

Først fornylig fandt Charlotte Mai ud af, hvad hun havde fejlet hele livet. Først da hun begyndte at leve af gluten- og laktosefri mad, lykkedes det hende at nedkæmpe sin kroniske undervægt og tage på.

www.rabbitfood.wordpress.com

23 år skulle der gå, før Charlotte Mai fandt årsagen til sit kroniske fordøjelsesproblem og alvorlige undervægt: Gluten- og laktoseallergi. Opdagelsen blev startskuddet til nye problemer.

”Jeg kom i vildrede, da det blev slået fast, at jeg ikke kunne tåle noget, som jeg hele mit liv havde spist. På den ene side var der lettelsen over at vide, hvorfor jeg havde haft det dårligt, og at jeg faktisk fik det bedre. På den anden side anede jeg ikke, hvad jeg så skulle spise.”

I nogle måneder levede Charlotte Mai derfor mest af skyr og baked beans, da hun har været vegetar siden sit 18. år. Før diagnosen havde hun været storforbruger af brød, pasta og mælkeprodukter. Det var ikke let pludselig at mangle hovedbestanddelen af sin kost.

Det blev der ændret på. Gluten- og laktoseallergien blev en udfordring i køkkenet. Mad blev en love story på samme måde, som fotografering af musikere, koncerter og musikfestivaler i mange år havde været. Halvandet år efter, at diagnosen blev stillet, har Charlotte Mai udviklet et arsenal af lækre opskrifter, som hun nu deler ud af på sin blog, Rabbit Food.

Så stor er selvtilliden og evnerne blevet, at hun nu håber at udgive en kogebog for allergikere inden længe.

Charlotte Mai bor i Fredericia – byen, hvor man før i tiden altid skulle skifte tog – og hun er på mange måder selv midt i et stort skifte. I løbet af 2015 går turen til enten Aarhus for at blive uddannet til fotojournalist eller til Københavns Universitet for at blive kost- og ernæringsekspert.

Læs mere…


Man kan spise sig gravid

Man kan spise sig gravid

PCO er en udfordring hver eneste dag. Men det kan lade sig gøre at spise sig til en langt bedre hverdag næsten uden symptomer, siger Nina Ebdahl.

Nina Ebdahl fik konstateret PCO som 31-årig som lidt af en overraskelse. Dengang i 2002 var lidelsen endnu relativt ukendt, og hendes læge nævnte slet ikke PCO, da han undersøgte hende i forbindelse med hendes besvær med at blive gravid.

Selv om lægen noterede diagnosen i sin journal, tænkte han muligvis, at hun alligevel ikke rigtig kunne bruge den viden til noget. Under alle omstændigheder fandt hun derfor først ud af det ved et tilfælde, da hun noget tid senere besluttede sig for at adoptere og skulle fremvise lægelig dokumentation.

”For mig som for de fleste andre var det rigtig godt at få stillet diagnosen og vide, at det, jeg fejlede var PCO. Det gjorde, at jeg kunne tage mig af min sygdom og tage de rigtige forholdsregler i forhold til kost og den måde, jeg levede på,” fortæller Nina Ebdahl.

”Jeg havde det også bedre med mine problemer, når jeg vidste, hvad de skyldtes,” siger hun, der oprindelig er uddannet farvehandler, men i dag arbejder fuldtids med sin blog pcoliv.dk

Læs mere…


Det sidder mellem ørerne

Det sidder mellem ørerne

”Det er ikke raketvidenskab at tabe sig og leve sundt. Alle ved, hvad det indebærer. Det svære er at ændre sit liv og bare gøre det.”

Ordene tilhører 21-årige Vilas Rubin, men kunne nok være sagt af de fleste.

For tre år siden vejede den 173 cm høje og 18-årige dreng 103 kilo. Han var droppet ud af skolen. Sov til kl. 14. Spillede computer hele natten. Og hadede sig selv.

”Jeg følte ikke, at jeg duede til noget. Mit selvværd var meget lille,” husker han.

Når hans venner ville have ham med til fest, havde han altid en dårlig undskyldning for ikke at tage med. Den dækkede først og fremmest over, at han syntes, de kunne så meget, mens han intet kunne.

”Både mine forældre og venner prøvede at få mig i gang og gjorde det i den bedste mening. Jeg var jo også selv irriteret over, at jeg ikke havde lyst til at feste eller tage på stranden om sommeren. Tog jeg endelig på stranden, var jeg i vandet hele tiden eller lå på maven, så ingen kunne se mig. Indtil jeg tog tidligt hjem og gemte mig på mit værelse igen,” siger han.

Kort sagt følte Vilas Rubin, at han levede op til det billede af sig selv som en doven overvægtig, som alle havde. Indtil 2. juledag 2011.

”I julen havde jeg på Facebook mødt nogle jævnaldrende i et netværk, der hed JRF. De lavede trænings- og kostprogrammer og havde alle sammen været tykke engang. Nu var de blevet slanke og ville hjælpe sådan nogle som mig. Den dag sagde jeg til mine forældre, at jeg ikke skulle have julefrokost eller noget af familiens normale mad,” siger han.

Læs mere…


Hvorfor kan folk ikke se, jeg er den samme

Hvorfor kan folk ikke se, jeg er den samme

Annette Svendsen kalder sig selv ’en stædig rad’. Efter sit kolossale vægttab har hun indset, hvor dårligt hun blev behandlet som tyk.

Folk respekterer mig mere og lytter mere til mig nu, end dengang jeg var svært overvægtig, siger Annette Svendsen.

”Og det gør mig vred.”

Annette Svendsen har gjort det. Hun har ved egen kraft uden at følge en kur eller få foretaget indgreb smidt den massive overvægt, hun har slæbt rundt på, lige fra hun var lille.

73,2 kilo er raslet af, siden hun besluttede sig for at sige stop for to år siden. Vægten sagde 130 kilo, og med et BMI på 50 kunne Annette Svendsen se frem til at dø tidligt. Vægttabet svarer til tre kilo om måneden i gennemsnit, og metoden har været den hårde måde: Ved at tælle kalorier og lære at lave sund mad.

”Jeg stod over for et valg. Der er mange overvægtige med rigtig mange livstruende livstilssygdomme i min familie. Jeg måtte simpelthen vælge, om jeg ville livet,” fortæller Annette Svendsen, der er uddannet markedsøkonom og arbejder med marketing management.

At leve sundt og erstatte hvidt sukker, hvedemel og friture med Sukrin, Fibersund, fedtreducerede meltyper og kokosolie koster flere penge på den korte bane. Men ikke på den lange. Annette Svendsen talte kalorier og tvang sig til ikke længere at overspise.

”Jeg talte og tæller fortsat kalorier. Det betyder, at jeg spiser meget mindre end før. Derfor er min samlede udgift til mad i dag mindre end før, selv om jeg køber meget dyrere og bedre fødevarer,” siger hun.

Bag den store Annette Svendsen kom en slank og fit version frem. Et menneske, hun ikke kendte. Og ikke anede, hvordan man gjorde for at være.

”Det gik langsomt op for mig, hvordan mit liv havde været. Jeg havde på en måde fortrængt virkeligheden. Fortrængt den mobning, jeg havde været ude for i hele mit liv. Fortrængt, at jeg ikke blev respekteret og ikke blev behandlet lige så godt som andre, bare fordi jeg var tyk.”

”Samtidig havde jeg mistet min identitet som tyk. Det var jo den eneste Annette, jeg kendte.”

Læs mere…


Lonnie er fitnessmester og Sukrinfan

Lonnie er fitnessmester og Sukrinfan

http://lonnieboepedersen.dk

Lonnie Boe Pedersen er Dansk Mester i Body Fitness 2011 (i klasserne -163 og Masters) samt nordisk mester (2008) og tre gange dansk mester (2007-2009) i disciplinen Athletic Fitness. Hun blev nummer tre ved ved NM i Athletic Fitness i september 2010. Lonnie vandt for nylig Oslo Grand Prix og sigter nu mod VM i efteråret 2011.

”Jeg er virkelig glad for mad og elsker at eksperimentere i køkkenet, ikke mindst med kagebagning som i stærk kontrast til fitnesstræningen også er en hobby. Det har derfor altid været med tungt hjerte og en skrigende lækkersult, når diæten og forberedelserne til årets konkurrencer er gået i gang.

Længe har jeg ledt efter naturlige produkter, der kunne give mig mulighed for at få afløb for min trang til kager under mine konkurrencediæter, der normalt indebærer lange perioder uden sukker, slik og lignende gode sager. Så en dag fandt jeg ud af, at Sukrin, SukrinMelis og FiberFin endelig kunne købes i Danmark. Efter at have prøvet produkterne en enkelt gang blev jeg virkelig glad! Sukrin smager rigtigt godt, har samme konsistens som sukker og generer ikke min mave! Da Sukrin samtidig er uden kalorier, passer det bare perfekt til at forsøde min diæt, når jeg er i træning. Det gode ved Hi-maize er, at det giver mulighed for at få nogle gode kostfibre ned i de søde sager, uden at det går hen og bliver kedeligt og klidbolle-agtigt. Jeg er også opmærksom på, at FiberFin faktisk er det eneste kosttilskud, der giver dig resistent stivelse – endnu et kæmpe plus. (mere…)


Christian Hannestad

Christian Hannestad

Konkurrencecyklist på landevejen

http://christianhannestad.wordpress.com/

Jeg bruger produkterne fra Funksjonell Mat, fordi det giver mig et mere stabilt blodsukkerniveau igennem dagen. Det stabilt gode energiniveau gør både træning og konkurrence lettere.

Jeg bruger halvanden spiseske FiberFin på mit morgenmadsprodukt morgen og aften og føler, at ‘det holder længere’. FiberFin hælper mig også med at forbrænde fedt lettere. Fedt er nemlig en langt større energikilde end kulhydrater og er helt afgørende på en cykeltur, der varer fra 3 til 6 timer, og hvor der forbrændes 3500-7000 kalorier.